Tovesvej, Vejgaard, Aalborg, Danmark

Massage Aalborg – Massage Vejgaard

Massage

Giv dig selv en god massage oplevelse i Aalborg, der kan virke afstressende, afslappende og lindre smerte. Min lille klinik ligger i Vejgaard, ikke langt fra en motorvejsafkørsel og et busstoppested. Det er nemt at komme til og fra. Bussen holder 500 meter fra min klinik. Jeg er uddannet fysioterapeut, og har mange års erfaring med massage og behandling af kroppens muskler, led og andre bløddele. Læs mere om mig.

Nedenfor kan du se hvilke typer massage, som jeg tilbyder. Se massage priser.

Det er ikke nødvendigvis nemt at vide, hvad ens krop har brug for, hvis man ikke tidligere har fået behandling. Men udfra dine forventninger af behandlingen, hvorfor du har henvendt dig til mig og hvad du ønsker at opnå med massagen, vil jeg kunne give dig nøjagtig den massage, som du har behov for. Har du spørgsmål så kontakt mig gerne.

Book en tid

massage Aalborg, massør aalborg

Helkropsmassage eller wellness massage

Helkropsmassage, også kaldet wellness massage, er en blid massage af hele kroppen med fokus på, at du skal føle dig afslappet og godt tilpas. Denne massageform har ikke så dybdegående tryk i muskelvævet, men vil opleves mere blidt end fysiurgisk massage. Wellness massage kan være godt mod:

  • muskelspændinger
  • myoser
  • visse ømme trigger punkter
  • stress, depression og angst
  • forkælelse af kroppen

Wellness massage kan naturligvis tilpasses dine behov og ønsker, og kan kombineres med fysiurgisk massage.

Fysiurgisk massage eller sportsmassage

Fysiurgisk massage og sportsmassage er nært beslægtet. De er en mere dybdegående massage med henblik på at løsne muskler og bløddele samt stimulere lymfe- og blodtilførsel til og fra muskler.

Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage kræver et godt kendskab til kroppens anatomi i forhold til musklers udspring, tilhæftning og funktion. Som fysioterapeut har jeg i mit daglige arbejde fokus på kroppens anatomi. Jeg har erfaret at der ofte er en tæt forbindelse mellem smerters opståen, anatomi og alignment i kroppen.

Massageformen kan være effektiv til behandling og forebyggelse af forskellige smerter som muskelsmerter og ledsmerter. Den udføres typisk med et dybere tryk end andre typer af massage. Denne manuelle terapi kan med fordel suppleres med anden fysioterapeutisk behandling (manuel behandling), hvis dette ønskes. Effekten af fysiurgisk massage kan typisk mærkes allerede efter første behandling.

9 tilstande fysiurgisk massage kan være godt mod

  • Hovedpine
  • Muskelspændinger
  • Spændte, ømme og stive muskler samt led
  • Overbelastningsskader
  • Nakke-, ryg-, balle-, knæ- og skuldersmerter
  • Tennisalbue og golfalbue
  • Musearm (musealbue)
  • Graviditetsgener (bækkenløsning)
  • Svimmel- og træthed

Sportsmassage

Sportsmassage bruger samme teknikker som den fysiurgiske massage, men har speciel fokus på at stimulere lymfe og blodtilførsel i musklerne, for at sikre en god restitution (fjerne affaldsstoffer og tilføre friskt næringsrigt blod). Sportsmassage har i noget forskning vist at medvirke til både fysisk og psykisk velvære, og den kan anvendes både før og efter en fysisk præstation – afhængig af mål og ønske.

Sportsmassage og massage generelt har til hensigt at

  • løsne spændinger
  • normalisere leddenes alignment
  • skabe bedre blodtilførsel for at hjælpe kroppens eget immunforsvar
  • virke til et bedre psykisk samt fysisk velbefindende
  • øge blodgennemstrømning og produktion af endorfiner
  • bedre musklernes evne til at udskille affaldsstoffer

Hvordan udføres sportsmassage og fysiurgisk massage?

Behandling med fysiurgisk massage og sportsmassage udføres ved, at du ligger på en massagebriks. Her vil jeg med hænder og fingre gennemarbejde dine muskler og nøje lokalisere spændinger i bløddelene.

Manuelle teknikker bruges nu til at bearbejde muskler og led for at skabe en normalisering. Der arbejdes dybt i bløddelene, der tæller bindevæv, muskler, ledbånd og senevæv. Denne manuelle behandling har til hensigt at afhjælpe dine smerter og/eller ømheder. Der anvendes forskellige tryk og greb. Afhængigt af dine præferencer kan disse være mere eller mindre smertefrie. Der anvendes ofte massageolie.

Alle massageformerne kan kombineres. Hvis dit eneste ønske fx er at slippe af med ømhed og smerte, så vil jeg lave en individuel vurdering og bruge en kombination af de nødvendige teknikker.

[smartslider3 slider=2]

Hvorfor vælge massage hos mig?

Jeg har arbejdet med behandling af kroppens muskler og led i rigtig mange år. Som fysioterapeut i Aalborg fokuserer jeg ikke kun på at behandle symptomer men også årsagerne, der ligger til grund for smerterne. Kommer du for at få velvære massage eller andet, så vil jeg, som massør, tilpasse massagen herefter.

Min erfaring, nysgerrighed og store ambitioner har givet mig nogle gode værktøjer til at forstå kroppen. Gennem min karriere har jeg lært at bruge mine hænder og øjne til at mærke og se uhensigtsmæssigheder. Det kan fx være muskelspændinger og andre bløddeleproblematikker samt uhensigtsmæssig holdning i kroppens positur. Denne viden bruger jeg til at give dig en god massage oplevelse og behandling, så du kan slappe af – uden efterfølgende muskelspændinger og smerter.

Massage Aalborg og stress

Kan massage virke mod stress og angst? Stress er noget der rammer rigtig mange mennesker i Danmark. Stress kan udløses af både fysiske og psykiske udfordringer i hverdagen, og ramme folk i alle samfundsklasser og i alle aldre. Årsagen til stress er individuelt, hvorfor behandlingen også bør rette sig mod en mere individuel tilgang. Forskning har vist at massage kan have en positiv virkning på depression, angst og stress tilstande. (1) + (2)

For en massage aftale i Aalborg er du velkommen til at booke en tid. Så kan vi finde frem til hvilken behandling du ønsker, og evt. hvilken type massage der vil være den rette for dig.

Har du oplevet stress, depression eller angst, så vil du måske opleve at en blid massage vil kunne afhjælpe dine symptomer – bl.a. få dig til at slappe mere af. (1)

Firmamassage

Jeg tilbyder små og større virksomheder firmamassage gennem en firmaaftale. En firmaaftale kan strikkes sammen, så den passer til netop din virksomhed. Ønsker du at reducere dine medarbejderes sygefravær, øge medarbejdernes trivsel og forebygge smerteproblematikker, så har jeg mange års erfaring indenfor netop dette felt. Ergonomisk rådgivning og APV (arbejdspladsvurdering) vil jeg også kunne hjælpe med. Tag gerne kontakt for en uforpligtende samtale.

Book en tid

Fordele ved massage